Har du lyst til at blive en del af én af de førende ventilationsproducenter i Danmark?

Brænder du for en afvekslende hverdag med en masse spændende opgaver som maskinoperatør?…Så læs endelig videre!

VANG Vikar & Rekruttering søger for vores gode kunde, Systemair A/S, en dygtig og selvstændig maskinoperatør.

 

Din baggrund er ikke vigtig, bare du har erfaring indenfor maskinbetjening- og opstilling.

Fabrikkens fuldautomatiske anlæg er af mærket Prima-Power.

Du kommer til at indgå i et stærkt team, der skal sørge for at maskinerne kører, og der er stor fokus på effektivitet.

 

Virksomheden:

Systemair A/S er en virksomhed, der er præget af stor vækst og er inde i en rivende udvikling. Systemair A/S er et datterselskab i den globale Systemair-koncern med hovedsæde i Sverige. Virksomheden er en førende ventilationsproducent med omkring 6.300 medarbejdere på verdensplan – heraf ca. 180 i Hasselager, syd for Aarhus. Herfra styres en stor del af koncernens produktion af ventilationsaggregater.

Det er en dynamisk og attraktiv virksomhed, som vægter kvalitet og service højt, og de bestræber sig på at være de bedste indenfor deres felt!

 

Arbejdsopgaver:

Betjening samt indstilling af maskinerne

 

Faglige kvalifikationer:

Har en praktisk baggrund som faglært maskinoperatør

Du skal kunne læse en arbejdstegning

Kendskab til forskellige maskinstyringer

Meget gerne erfaring med Prima-Power, men ikke et must

Stor teknisk samt maskinforståelse

Du skal være kvalitetsbevidst

 

Personlige kvalifikationer:

Du er god til at bevare overblikket

Du er mødestabil, omgængelig og ansvarsbevidst

Du er samarbejdsvillig og åben overfor nye inputs

Du er en god teamplayer og har gode samarbejdsevner

Du er lærenem og brænder for detaljen samt sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde

Du kan læse og tale dansk

 

Systemair A/S tilbyder:

– En spændende og udfordrende stilling med forskelligartede opgaver

– At blive en del af en virksomhed i vækst og et team af gode og engagerede kolleger

– Gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt

– En virksomhed, som er kendt for sit gode arbejdsklima med en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor, men hvor en god arbejdsindsats selvfølgelig er i højsædet

– God kantineordning

– Attraktiv løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsforsikring

 

Arbejdstiden er følgende:

Mandag – torsdag: kl 07.00-15.00, fredag, kl. 07.00 – 14.30

 

Tiltaler dette dig, og er du god til at arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag? Så skynd dig at sende en ansøgning. Vi afholder samtaler løbende, og tager annoncen af lige så snart den rigtige kandidat er fundet.

 

For yderligere information kontakt Mette Zacher Aagaard tlf. 40482494 eller Christina Vang tlf. 61204741

VANG Vikar & og Rekruttering følger vores kunders overenskomster/lokalaftaler mht. løn inkl. pension, feriepenge mv.

 

Ansøgning:

Via vores hjemmeside: https://www.vangvikar.dk (download CV), eller på mail: contact@vangvikar.dk

Hvis det ikke bliver dig der er heldig denne gang, er du velkommen til at lægge dit CV ind i vores database på www.vangvikar.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.