Kunne du tænke dig at arbejde hos en spændende entreprenørvirksomhed i rivende udvikling?
VANG Vikar & Rekruttering søger for vores kunde, beliggende i Hedensted Kommune, en erfaren og dygtig støber/maskinfører.
Vores kunde er i stor vækst, og er i gang med at sætte holdet til fremtiden, og i den forbindelse søger vi dig der sætter en ære i at udføre dit arbejde i højeste kvalitet.
Virksomheden beskæftiger sig især med støbning af fundamenter til nye huse, men der er også mange andre opgaver inden for jord- beton- og kloakarbejde samt maskinkørsel.
Stillingen er med udgangspunkt i, at du på sigt vil blive tildelt større ansvar, og har lyst til at være med til at bidrage til virksomhedens fremtidige udvikling.
Vi forestiller os, at du har ry for at være en god og selvstændig medarbejder, der elsker sit fag.
Arbejdstiden er:
Mandag -torsdag: Kl. 7.00 – 16.00, Fredag: Kl. 7.00 – 12.30
(Når det bliver lysere, er arbejdstiden fra kl. 06.00 i stedet, og der skal til tider påregnes en vis fleksibilitet i arbejdstiden)
Om dig:
Du har relevant erfaring indenfor entreprenørbranchen, især indenfor støbning af betonfundamenter
Du er en habil maskinfører
Du er indstillet på at arbejde udendørs i al slags vejr
Du har en god fysik
Du er ambitiøs og kan arbejde selvstændigt
Du er arbejdsom og besidder en faglig stolthed
Du er mødestabil og holder dine aftaler
Virksomheden tilbyder:
Attraktiv løn efter kvalifikationer
Gode og engagerede kolleger i et uformelt miljø
Spændende og afvekslende hverdag med mulighed for mere ansvar samt faglig udvikling
Ansættelsesdato:
Vi afholder løbende samtaler og tager annoncen af, lige så snart den rette kandidat til jobbet er fundet.
Hvis det ikke bliver dig, der er heldig denne gang, er du velkommen til at lægge dit CV ind i vores database på: www.vangvikar.dk
Ansøgning:
Via vores hjemmeside: www.vangvikar.dk eller på mail: contact@vangvikar.dk
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til:
Christina Vang, tlf. 61204741
eller
Mette Zacher Aagaard, tlf. 40482494
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kørekort:
B(Almindelig bil),